En finansiel prognose er ikke en spådom. Det er et struktureret gæt baseret på tal, du allerede har.
Erhvervsøkonom Flemming Dalgaard forklarede det engang til en gruppe iværksættere på denne måde: forestil dig, at du kører bil i tæt tåge. Du kan ikke se mere end 40 meter frem. En prognose er ikke en GPS der kender vejen. Det er dine forlygter, der viser de næste 40 meter. Ikke mere, ikke mindre.
Det, en finansiel prognose gør, er at tage historiske tal, typisk de seneste 12 til 24 måneder, og bruge dem til at estimere, hvad der sandsynligvis sker de næste 6 til 12 måneder. En lille tøjbutik i Aarhus med stabile salgstal kan med rimelig sikkerhed forudsige, at januar vil ligne januar fra de foregående 2 år, plus eller minus 15 procent.
Det er ikke præcist. Det er heller ikke meningen.
Meningen er at have et udgangspunkt, så du opdager afvigelser tidligt nok til at reagere. Hvis butikken i februar er 28 procent under prognosen, er det et signal, ikke en katastrofe. Signalet giver tid til at justere indkøb, åbningstider eller markedsføring.
Prognoser tager fejl. Det er ikke en fejl ved prognoser. Det er hele pointen med dem.